Billede beskrivelse

Sangkor sang foråret ind på smukkeste vis

31. maj 2024 kl. 06.01

DRONNINGLUND: - Vi har øvet os flittigt, så vi kan tilbyde en aften med et bredt repertoire med mange forskellige genrer fra klassiske korværker til det mere poppede. Vi håber at kunne give jer en god musikoplevelse, lød det fra koret inden forårskoncerten på Dronninglund Efterskole, hvor koret holder til og øver en gang om ugen.

Billede beskrivelse

Det håb blev opfyldt, og de mange tilhørere nød en aften med både kendte og mindre kendte værker, som alle blev opført med stor energi og entusiasme af de mange sangere, der nød at synge og være en del af det fællesskab, der er så kendetegnende for Side by Side.

Det var tydeligt at høre, at koret har stor erfaring. Det blev stiftet i 1998 og er i dag større end nogensinde. Det hører under Brønderslev Kulturskole og øver på Dronninglund Efterskole. Dorthe Græsborg Bruun er dirigent, mens Ebbe Michelsen akkompagnerer på klaver.

Billede beskrivelse

Midtvejs i koncerten blev der holdt en mindre pause, hvor efterskolens elever solgte kaffe og kager.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste