Røde Kors Brønderslev har skaffet midler til at gennemføre turene og Aktivitetscenteret Grønningen har fundet gæsterne der trængte (havde behov) for at komme ud igen.
Mennesker

Sammen igen på tur med normal afstand

Røde Kors og Aktivitetscenter Grønningen arrangerer i alt fire busture

17. juli 2021 kl. 06:00
Røde Kors Brønderslev har skaffet midler til at gennemføre turene og Aktivitetscenteret Grønningen har fundet gæsterne der trængte (havde behov) for at komme ud igen.
Tre busture til nordjyske attraktioner har de gennemført til glæde for borgerne i Brønderslev Kommune. Her er de på besøg ved Vildmoseporten, der har fået en ny udsigtsplatform her i foråret.

Røde Kors Brønderslev og Aktivitetscenteret Grønningen i Brønderslev har udviklet et fantastisk godt samarbejde til stor glæde for mange pensionister, der har ’lidt’ under corona epidemien.

Tre busture ud i sommerlandet med spisning er det indtil videre blevet til. Og til august afholdes den sidste tur i denne omgang, her er målet Vikingeborgen Fyrkat i Hobro.

Første tur gik til Thingbæk Kalkminers forunderlige verden med kunst og lys afsluttende med lagkage på Rebildhus.

Sømosen i Storskoven blev besøgt i det tidlige forår med nyudsprungne bøgetræer og afsluttet med en dejlig middag i Dronninglund.

Og endelig var , der fællestur for hjemmeboende demente og deres pårørende til Vildmoseporten med indlagt guidet tur i mosen og fremvisning af Vildmoseporten og afsluttende med stegt flæsk og persillesovs.

Hovedformålet med turene har været at give deltagerne mulighed for at være sammen med mennesker igen efter den lange ’adskillelse’ som coronaen har medført.

Og det er glade pensionister der stiger af bussen, livet bliver mere værd, når man er sammen med andre og kan deltage igen, som en af deltagerne udtalte.

Røde Kors Brønderslev har skaffet midler til at gennemføre turene og Aktivitetscenteret har fundet gæsterne der trængte (havde behov) for at komme ud igen.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu