Ny butikschef i Mæglerhuset
Simon Jørgensen er blevet butikschef i Dronninglund
DRONNINGLUND: Mæglerhuset i Dronninglund har fået ny butikschef. Det er ejendomsmægler Simon Jørgensen, som har været i mæglerhuset siden december.
Det oplyser Mæglerhuset i en pressemeddelelse.
- Sammenlagt kan Simon skrive knap fire år som mægler i Dronninglund på CV’et. Han kender boligmarkedet i Dronninglund, Hjallerup og de omkringliggende oplandsbyer, skriver de.
Simon Jørgensen kommer til at arbejde tæt sammen med Frederikke Klith Hansen, der er tiltrådt i salg og vurdering. Hun har været ansat i knap to år og skal i samspil med Simon Jørgensen være med til at servicere de mange boligsælgere og boligkøbere i Brønderslev Kommune.