Ny bestyrelse i Sind
Sind i Brønderslev har haft generalforsamling
BRØNDERSLEV: Sind Brønderslev Lokalforenings har holdt generalforsamling i Det Blå Hus, og her blev der valg en bestyrelse bestående af John Ravn Johnsen, formand, Jeanette Steenfeldt Kristensen, næstformand, Ulla Bech, kasserer, samt bestyrelsesmedlemmerne Lise-Lotte Bager og Janni Houen Korsbæk. Første suppleant blev Johanne Knudsen, og anden suppleant Niels Christian Aagaard, mens Peter Kjær Baggesgaard blev revisor.
John Ravn Johnsen meler om, at der var god stemning, spørgelyst og dialog til generalforsamlingen.
Han oplyser, at aftenen startede med et oplæg af Martin Bech, formand for social- og sundhedsudvalget i Brønderslev Kommune, som kunne fortælle, at der også fra kommunens side er fokus på folk med sindslidelser.
I formandsberetningen fremgik det, at foreningen er kommet godt fra start og kun er et år gammel.
- Der har været afholdt foredrag, pårørendegrupper, Sindets Dag, julebingo med mere. ”Tanker på vandring” blev opstartet sidst på året, og her fremmødte flere op til en hyggelig tur rundt i byen og parken, skriver John Ravn Johnsen.
Foreningens fokus i år vil være på foredrag, pårørendegrupper, sind og motion, sommerudflugt, julebingo og Sindets Dag, som finder sted 10. oktober.