Sangeren og sangskriveren Nikolaj Muldkjær var på en måde på hjemmebane, da han gav koncert på Dronninglund Kunstcenter. Foto: Jørgen Ingvardsen
Mennesker

Nikolaj Muldkjær var på hjemmebane

26. maj 2022 kl. 12:05

Der sker meget på Dronninglund Kunstcenter dette forår. Også når det drejer sig om musik, For nyligt blev der med stor tilslutning afviklet en aften med fællessang. 10. juni er der udendørs koncert med Halberg & Friends i samarbejde med Dronninglund Borgerforening, og i sidste ude fik et lille, men veloplagt publikum en dejlig aften i selskab med sanger og sangskriver Nikolaj Muldkjær ved en koncert arrangeret af Kunstcentrets Venneforening.

Nikolaj Muldkjær er opvokset i Dronninglund, så han var på en måde på hjemmebane, og det lagde han da heller ikke skjul på.

- Det er skønt at spille her, hvor jeg kender flere af jer, sagde han, mens han stemte guitaren.

Det fik ham også til at indlede koncerten med et par strofer fra TV2-nummeret ’Der går min klasselærer’, som en venlig hilsen til Elly Ørnberg, der på Venneforeningens vegne bød velkommen. Hun var netop hans klasselærer, da han gik på Dronninglund Skole.

Så var tonen slået an, og koncerten kunne starte. Her gav han bl.a. en række numre fra sin plade ’Familiealbum’, der rummer sange, han har skrevet til og om sine børn krydret med nostalgi fra sin egen barndom. De blå højskolesangbøger var også lagt frem på bordene, og de blev også flittigt brugt i en række fællessange.

Ved koncerten fik Nikolaj Muldkjær også kvalificeret musikalsk støtte af Søren Lykkegaard, lærer på Dronninglund Gymnasium.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu