Billede beskrivelse

Marie fyldte teltet til et fast og populært indslag

02. juni 2024 kl. 19.30

HJALLERUP: Et marked med 280 år på bagen er fyldt med traditioner. En af dem er markedsgudstjenesten, der altid finder sted i det store markedstelt på markedets første dag. 

Omgivet af tivoli med karusseller, radiobiler og larmende højttalere til den ene side og kræmmere og hestehandlere til den anden lykkes det hvert år at afvikle en gudstjeneste i god ro og orden.

Det store telt er altid fyldt op til sidste plads. Lige inden gudstjenesten har byens pensionister nydt en god frokost, som markedet hvert år tilbyder de ældre med underholdning ved far og søn, Bjørn og Johnny Hansen. 

Billede beskrivelse

Pensionisterne bliver alle siddende for at overvære gudstjenesten, men der kommer også mange andre for at lytte og opleve den ro og plads til eftertænksomhed, som de mange aktiviteter på pladsen måske ikke give mulighed for.

Blandt de mange, der altid er med ved gudstjenesten, er vagabonderne, som de selv foretrækker at blive kaldt. De indtager hæderspladsen lige foran scenen og udgør et farverigt og muntert indslag i begivenheden, hvor Hjallerup Kirke rykker ind i teltet med kor, musik og sognepræst Marie Kirketerp. 

Billede beskrivelse

Trods de noget anderledes omgivelser formår hun hver år at forme en gudstjeneste, hvor hun finder ord, der gør indtryk og betyder noget for de fremmødte. Der skabes en helt særlig stemning og atmosfære i den halve time, gudstjenesten varer. En halv time med plads til alle.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste