Mangel på besøgsvenner
Der er stor efterspørgsel på besøgsvenner i Brønderslev
BRØNDERSLEV: Der kommer flere og flere ældre borgere i Brønderslev Kommune, og det kan man mærke i Ældre Sagens lokale afdeling, hvor man har problemer med at finde nok mennesker til at være besøgsvenner. Man må således stå på venteliste i øjeblikket, hvis man vil have lidt selskab fra en fra Ældre Sagens Besøgsvenskorps.
- Lige nu er der 5 i kommunen, der gerne ville have besøg fra os, men vi er simpelthen ikke nok, fortæller Inger Leismann, der er ansvarlig for ordningen i hos Ældre Sagen.
Lige nu er der 15 personer mellem 50 og 75, der tager ud til ældre boboere og holder dem ved selskab en gang om ugen eller hver 14. dag. Men de mangler altså en tredjedel mere, for at kunne hjælpe alle der står på venteliste.
- Også er der altså også en del, der bare dropper det, når de hører, at der er venteliste. Så der er flere, end dem der på listen, der gerne vil have besøg, vurderer Inger Leismann.
Ud af nuværende ældre, der får besøg, er der én der bor på plejehjem, mens resten bor hjemme.