Christian Borrisholt Steen. Privatfoto
Mennesker

Læserbrev: Testcenter på Dronninglund Sygehus?

18. marts 2021 kl. 13:00

Forleden dag var jeg i Dronninglundhallerne og blev Covid-testet af Falck. Jeg var heldigvis endnu engang negativ, men da jeg stod der i køen slog det mig: Hvorfor har Region Nordjylland valgt at leje sig ind i hallerne til dette formål, når regionen har et helt sygehus stående tomt, som ville kunne bruges som testcenter. Jeg er med på, at en sådan aktivitet ikke skaber permanent liv i de gamle sygehusbygninger igen, men det ville da i det mindste være en måde at skabe lidt liv i sygehuset igen.

Som bekendt har bygningerne nu i mere end et år været sat til salg af Region Nordjylland. I stedet for at sælge bygningerne, burde regionen overveje, om ikke bygningerne igen kunne finde anvendelse for regionen selv. Sygehus Nord i Aalborg er solgt og et nyt supersygehus er på vej, men der bliver næppe plads til alle aktiviteter på det nye supersygehus de første mange år. Derfor synes jeg, det ville være helt oplagt at tildele de gamle sygehusbygninger i Dronninglund en rolle i fremtidens nordjyske sundhedsvæsen. Et Covid-testcenter i bygningerne, ville da være en begyndelse.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu