Billede beskrivelse

Kendt TV-ansigt gæstede Hou

14. marts 2022 kl. 18.30

HOU: De fleste kender ham som Vlado. Efternavnet er Lentz, og så har serien Politijagten på Kanal 5 de seneste 13 år gjort ham noget nær landskendt.

Torsdag aften lagde Vlado vejen forbi Hou Borgerhus for at fortælle mere om både det daglige liv som færdselsbetjent og om årene med et kamerahold i ryggen.

140 tilhørere havde indløst billet til foredraget, hvor Vlado på vanlig afslappet facon satte spot på små og store færdselsovertrædelser. Via klip fra den lange række af udsendelser fik tilhørerne et fint indblik i såvel programmets tilblivelse som i de sager, der gennem årene har sat sig spor hos den populære færdselsbetjent.

Arrangementet var i øvrigt støttet med midler fra Sparekassen Vendsyssels Fond Ulsted.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste