KD har fået ny lokalformand
Knud Pejstrup blev valgt som ny formand for kristendemokraterne i Brønderslev Kommune
BRØNDERSLEV: På Kristendemokraternes generalforsamling i Brønderslev Kommune 25. februar blev Knud Pejstrup, Hjallerup, valgt som ny formand.
Det oplyser Knud Pejstrup fra partiet i en pressemeddelelse.
Der var genvalg til Inge Marie Sonne som sekretær, og Inger Nielsen som kasserer.
Ejvind Larsen forsætter i bestyrelsen som menigt medlem.
- Det er KD’s mål for den nærmeste fremtid at få et medlem valgt ind i Brønderslev Byråd og Region Nordjylland. Det helt store mål for Kristendemokraterne er at komme i folketinget ved næste valg, og derfor har vi brug for at så mange som muligt laver en vælgererklæring, så vi kan stille op til næste folketingsvalg, oplyser de.
KD vil forsøge i 2020 at blive mere synlig i lokalsamfundet, evt. ved at deltage i forskellige arrangementer som Open by Night og byfester.