Karsten Frederiksen (tv), forlader politik og byrådet officielt med udgangen af 2020. Han kunne slutte af med at give den ny bormgesterkæde til Mikael Klitgaard. Arkivfoto: Henrik Louis
Mennesker

Karsten Frederiksen stopper i politik

stop: Den konservative Karsten Frederiksen slutter sin politiske karriere med at overrækkelse en ny borgmesterkæde

21. december 2020 kl. 17:35
Karsten Frederiksen (tv), forlader politik og byrådet officielt med udgangen af 2020. Han kunne slutte af med at give den ny bormgesterkæde til Mikael Klitgaard. Arkivfoto: Henrik Louis HENRIK LOUIS
Foto: Henrik Louis HENRIK LOUIS

Efter mange års engagement i lokalpolitik, har byrådsmedlem og viceborgmester Karsten Frederiksen nu valgt at stoppe sin karriere i lokalpolitik.

Han har gennem 23 år i byrådet haft en lang række udvalgsposter og tillidshverv, men det er nok teknik- og miljøområdet, der har stået hans hjerte nærmest.

Drømmen har altid været at blive borgmester, men sådan er det politiske puslespil og vælgernes støtte aldrig faldet ud. Men det har måske været tæt på, fortæller Karsten Frederiksen.

- Alle politikere drømmer om størst mulig indflydelse, og i en kommune er det at blive borgmester. Det har jeg også drømt om. Men det er ikke lykkedes, selv om flere fortæller mig, at det har været ret tæt på, siger Karsten Frederiksen, der dog ikke ønsker at gå i detaljer med det ofte brandvarme politiske puslespil efter diverse kommunalvalg.

- Jeg er tilfreds med den indflydelse, jeg har haft gennem årene, og synes det er dejligt, at jeg kan slutte af med at overrække en symbolsk, ny borgmesterkæde til Mikael Klitgaard. Det gør jeg med glæde, også selv om jeg aldrig selv blev borgmester, siger Karsten Frederiksen.

Karsten Frederiksen blev første gang valgt ind i byrådet i 1998 og har gennem årene haft en lang række udvalgsposter og tillidshverv.

- At være ordentlig, redelighed og arbejdsom betyder meget for mig. Det har jeg forsøgt at leve op til. Alt det der med politiske lokumsaftaler og korridorsnak er ikke lige mig. Jeg snakker ud af posen og holder på, at en aftale er en aftale, og den holder man naturligvis, siger Karsten Frederiksen, der slutter sin politiske karriere med at være udvalgsformand og viceborgmester. Den svære beslutning er velovervejet.

- Jeg er helt afklaret med beslutningen og stopper af helbredsmæssige årsager. De mange år i politik har sat sine spor, og det er vist ingen hemmelighed, at jeg har lidt hjerteproblemer og går med en pacemaker. Så nu er det altså på tide at sige stop, fortæller Karsten Frederiksen.

- Det er nok også velkendt, at jeg arbejder hårdt, er meget engageret og har et stort temperament, der bliver luftet jævnligt. Jeg kan da heller ikke afvise, at der er folk, der løber rundt med armene i vejret, fordi jeg stopper, griner Karsten Frederiksen.

Blandt planerne for den kommende tid er, at han vil gå til musikundervisning - han har købt en ny saxofon. Han har også planer om at køre på sin nye elcykel og at få mere tid til bridge og til at se familien.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu