Hvad skal du lave i efterårsferien
Efterårsferien står for døren. I uge 42 holder skoler, læreanstalter og en stor del af arbejdsmarkedet pause fra hverdagens travle gøremål. Hvad skal du bruge ferien på? Vi spurgte forleden nogle borgere.
Marit Aagaard/Elisabet Juliebø
- Vi er nordmænd og mor og datter. Og vi holder efterårsferie i sommerhus ved Hou i denne uge.
Kirsten Blok
- Jeg holder aldrig ferie i uge 42. Senere – i november bliver det nok til en rejse sydpå.
Peter Nielsen
- Jeg har lige været 14 dage i Spanien. Så i uge 42 står den på arbejde.
Anna Kirchner
- Jamen jeg har lige købt et kolonihavehus. Så dér skal efterårsferien bruges.
Rosa Lindhardt
- Jeg skal en tur til Polen i efterårsferien. Det glæder jeg mig rigtig meget til.