Hvad siger vi til mundbind?

29. november 2021 kl. 11.02

Det stigende smittetryk i samfundet har ført til fornyede corona-restriktioner. Nu skal der blandt andet igen benyttes mundbind, når der handles ind i butikker og supermarkeder. Hvordan har du det med det? Sådan spurgte vi forleden nogle borgere.

Ketty Lunde

- Det gør jeg selvfølgelig, fordi det er et krav. Men jeg har efterhånden lidt svært ved at gennemskue, hvad der er op og ned. Jeg synes, tingene blandes sammen, og jeg tror heller ikke, at myndighederne snart ved, hvad de skal foretage sig. Vi opfordres til at tage vacciner mod både det ene og det andet, men det bliver for meget af det gode.

Kirsten og Nis Burchardt

- Vi benytter gerne mundbind. Og kommer der flere restriktioner, så indordner vi os også under det. Vi skal af med det her corona, og jo mere vi selv kan bidrage med, jo bedre. Det er også på tide, at de små børn nu kan blive vaccineret.

Annie og Daniel Arndt

- Vi er tyskere og er jo vant til at bruge mundbind. I Tyskland stiger smitten også, så om det hjælper, er dog et godt spørgsmål. Men vi var lidt overraskede over, at det først nu er blevet et krav i Danmark.

Birgitte Hyldgaard Kristensen

- Det har jeg det fint med. Jeg ser gerne, at der indføres endnu flere restriktioner. Faktisk må myndighederne, for min skyld, gerne lukke samfundet ned igen. Jeg tror, det er nødvendigt.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste