Billede beskrivelse

Har ligget øde i 10 år: Nu vil boligforening bygge for 10 millioner

13. marts 2024 kl. 14.02
Opdateret kl. 16.27

Den kommunale grund på Sæbyvej i Asaa, hvor der tidligere lå et plejehjem, har ligget øde hen, siden den gamle bygning blev revet ned for 10 år siden. Nu ser det imidlertid ud til, at der kommer til at ske noget, for Sundby-Hvorup Boligselskab har planer om at bygge fem boliger på den tomme grund. Der bliver tale om boliger på hver 89 kvm.

Billede beskrivelse

Planerne glæder det lokale byrådsmedlem, Hildo Rasmussen (A).

- Der er tale om et fornuftigt og realistisk projekt for Asaa, fortæller han.

- Byens foreninger, Asaa Havn og Samråd Østkysten har allerede fået en orientering om projektet, og alle var enige om, at det er et godt projekt, Sundby-Hvorup Boligselskab har planer om at iværksætte i Asaa, påpeger Hildo Rasmussen, der videre oplyser, at næste skridt er at få kommunen med i projektet, da der skal laves en ny lokalplan for området.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste