Billede beskrivelse

Forsker i undergrunden

Thoams Rye Simonsen har forsvaret ph.d-afhandling

04. juli 2018 kl. 11.45

BRØNDERSLEV/AARHUS: Thomas Rye Simonsen fra Brønderslev har på Aarhus Universitet forsvaret en Ph.d-afhandling.

Han har skrevet en ph.d-afhandling om Danmarks mest lumske jordtyper, plastisk ler.

Plastisk ler findes i den danske undergrund og har potentiale til at skade vores byggerier på grund af sit store deformationspotentiale. Igennem intensiv feltmonitorering i plastisk ler i forbindelse med blandt andet pæleramning på forskellige byggepladser i Aarhus har Thomas Rye Simonsen indhentet ny og vigtig viden - om blandt andet poretryk og deformationer - som bidrager til en større forståelse for lerets opførsel og mekanismerne bag. Forskningen viser blandt andet, at lerets egenskaber - når de måles i felten - kan være markant anderledes end, når de måles i laboratoriet. Denne viden kan ændre den måde, hvorpå vi i fremtiden planlægger og designer vores geotekniske undersøgelser og kan få indflydelse på design af pælefunderede bygninger over plastisk ler.

Den nye forskning bidrager således til forståelsen af de mekanismer, der styrer det plastiske lers opførsel i forbindelse med byggeri, og supplerer vores nuværende viden om plastisk ler med vigtige feltdata. På længere sigt vil de nye data kunne medvirke til forbedrede modeller for pælefunderede byggerier over plastisk ler.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste