Billede beskrivelse

Forårskoncerten spillede foråret ind - inden døre

23. april 2024 kl. 06.01

Selv om foråret lader vente på sig, og blomsterne holder lidt igen, sprang forårskoncerten på Dronninglund Gymnasium ud i fuldt flor og spillede foråret ind.

Billede beskrivelse

Omkring 150 elever, forældre og venner fik en dejlig musikalsk oplevelse, da alle gymnasiets musikelever i større og mindre grupper indtog scenen og gav deres bud på, hvad der skulle til for at synge foråret ind.

1e lagde for med ’Let Me Entertain You’, og så var stemningen lagt, for resten af aftenen blev publikum underholdt i et par timer kun afbrudt af en pause.

Billede beskrivelse

- Det er utrolig dejligt at opleve en koncert, hvor alle skolens musikelever er på scenen, og så kan man kun glæde sig over det engagement og den musikalske talentmasse, vi har på Dronninglund Gymnasium, fortalte musiklærer Jette Bendix, der sammen med Kenneth Hove var lærerkræfterne bag koncerten.

En af de helt store oplevelser var Magnus Karlsson, 3e, der fra tårnet i fællesarealet bjergtog publikum med sine eminente soloer fra Pink Floyds ’Comfortably Numb’ fra ’The Wall’.

Billede beskrivelse

For musikeleverne i 3e var forårskoncerten også lidt vemodig, for inden længe er der gallafest, derefter eksamen, og så er det slut.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste