Billede beskrivelse

Fokus på eventyr og friluftsliv i Jernstøberiet i Asaa

26. maj 2024 kl. 14.02

Flot vejr og Jernstøberiets smukke bygning og omgivelser skabte en perfekt ramme om en friluftsevent med spændende udstillinger og inspirerende foredrag fra kendte personligheder.

- Arrangementet er en unik mulighed for alle til at komme tættere på naturen og opleve alt det, friluftslivet har at byde på, sagde viceborgmester Peter Stecher i sin tale ved åbningen af eventen. Som tidligere spejder har han selv haft stor glæde af friluftslivet og nydt mange timer i naturen.

- Det er fantastisk at se så mange menneske, der deler denne passion, og det er dejligt at se, hvordan friluftslivet fortsat kan bringe folk sammen og skabe fællesskaber, sagde Peter Stecher.

Billede beskrivelse

Inden han fik ordet, havde Gerå Engvejens Orkester på sædvanlig festlig vis sat den perfekte stemning for arrangementet.

Der var masser af stande både inde i Jernstøberiet og udenfor. Her viste en række firmaer og foreninger udstyr til friluftslivet og inspiration til at komme ud i den spændende natur.

Billede beskrivelse

Ligeledes var der indkaldt flere kompetente mennesker, der holdt interessante oplæg. Blandt dem var Jørgen Skouboe fra ’Nak og Æd’. 

Billede beskrivelse

Han delte sin viden og passion for jagt og madlavning i naturen, mens Jon Lindberg fra TV-programmet ’Alene i Vildmarken’, som er kendt for sine overlevelsesfærdigheder og dybe forbindelse til naturen, opfordrede os alle til at udforske og værdsætte vore naturlige omgivelser endnu mere.

Billede beskrivelse

Interessen for at være med til arrangementet, der blev holdt for første gang i Asaa, var stor.

- Jeg er så stolt over, at det er lykkedes at lave dette arrangement, og at der er kommet så mange mennesker, sagde Mette Odderskov, som har været drivkraften bag arrangementet.

- Det er ikke bare lokale, der er dukket op, men folk, der er kørt langvejs fra for at være med. Det er stort. Vi har også gjort meget for at sammensætte et program, der vil få den besøgendes hjerte til at banke af spænding og sjæl til at føle sig hjemme i naturen, sagde hun.

Dagens omfattende program blev rundet af med en koncert med Jens Varmløse.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste