Første vinder kåret: Sæsonens Serie 2-spiller er fra Brønderslev
BRØNDERSLEV: I løbet af sommeren har du kunne indstille og stemme på dine favoritter blandt seriefodboldens spillere og trænere til forårets Seriesport Awards.
Nu er første vinder fundet i kategorien Serie 2 (herrer).
Her blev det Brønderslev-spilleren Nikolaj Lyngø, der under torsdagens træning blev overrasket med en glædelig nyhed.
Selvom der ikke var mange ord at hente fra vinderen selv, stod holdkammeraterne klar på sidelinjen med jubel og tilråb, da Lyngø fik overrakt titlen som Sæsonens Spiller i Serie 2 2025.
Følg med på Seriesport, når vi i august løbende offentliggør de resterende Award-vindere.