Det startede i Ørsø med en næsten ny traktor i 1952

- Det har været et langt, sejt træk i de 72 år, jeg har haft maskinstation, men det har været spændende. Der er sket så meget, som jeg slet ikke havde fantasi til at forestille mig, siger Kaj E. Sørensen, mens han sidder i sin stue på Ulstedvej 6 lidt syd for Dronninglund og kigger ud på de store bygninger, der i dag rummer de mange maskiner, der udgør Diget Maskinstation A/S. 

Han er ikke længere aktiv i firmaet, efter han har overdraget ledelsen til sønnen Mogens, men han følger fortsat interesseret med i det hele, ligesom han har gjort gennem alle årene. Han fyldte forleden 90 år og markerede begivenheden med en reception i hjemmet.

Som 18-årig grundlagde han maskinstationen i sit barndomshjem i Ørsø. Det hed Diget, og derfor kaldte han firmaet for Diget Maskinstation.

- I Ørsø by var der nemlig en mand, der havde startet noget, han kaldte Ørsø Maskinstation. Så det navn kunne jeg ikke bruge. Den er for længe siden nedlagt, ligesom de fleste andre maskinstationer, der opstod. Der var flere i hver by, men de er alle væk i dag. Det var jo en helt anden tid. Jeg gik i Jordbroen Skole, og dengang var det ikke ualmindeligt, at børnene kom ud at tjene som 11-årige. De skulle tidligt op for at passe køer, inden de kunne gå i skole. Det var hårdt arbejde på landet, for der var ingen maskiner, så det hele skulle laves med håndkraft. Når vi om vinteren tærskede, kom kornet i sække, der vejede 100 kg. Dem skulle vi slæbe op på loftet ad en trappe. Det var hårdt, husker han.

90-årige Kaj E. Sørensen startede sin maskinstation i barndomshjemmet i Ørsø, da han var 18 år. Foto: Jørgen Ingvardsen

Mekaniseringen

- I 50-erne begyndte man så småt at anskaffe maskiner. De største gårde fik traktorer, og i 1952 købte jeg min første traktor. Den kostede 10.500 kroner, og det var et enormt beløb. Den havde ikke førerhus og bare et stålsæde, men det var et stort fremskridt for landbruget, hvor mange kørte med heste langt op i 60-erne. Nu var det jo ikke nok med en traktor, så jeg købte en møgspreder. Det var noget nyt, så jeg fik hurtigt noget at lave. Jeg anskaffede også en kartoffeloptager. Det var en elevatormaskine, der smed kartoflerne op i en vogn, der de fleste steder blev trukket af heste. Jeg anskaffede efterhånden flere maskiner, eftersom behovet opstod, og jeg måtte også ansætte folk til at hjælpe mig. Gårdene var jo ikke så store, men der var gårde og liv overalt på landet, husker han.

I 1961 flyttede Kaj E. Sørensen til den nuværende adresse på Ulstedvej.

- Jeg skulle giftes, og så skulle vi jo have et sted at bo. Det var et husmandssted på 7 ha. Det var ikke stort, men havde alligevel en størrelse, en familie kunne leve af. Jeg købte lidt jord til, så der nu er omkring 40 ha.

Det er her på Ulstedvej 6, Maskinstationen Diget har haft base, siden Kaj E. Sørensen købte husmandsstedet i 1961. Foto: Jørgen Ingvardsen

En enorm udvikling

- Den første møgspreder, jeg købte, var på maskinfabrikken Goliat i Sæby. Den kostede 2.300 kroner. De møgspredere, vi kører med i firmaet i dag, koster knap en million. De er ganske vist også meget større og tager nogle store læs, men det er en voldsom prisudvikling. Skal man i dag have en af de helt store mejetærskere, koster de i overkanten af seks mio. Og så kan de kun bruges i begrænsede perioder. I øjeblikket står de jo bare og laver ingenting. Det gælder de fleste maskiner, siger han og fortsætter:

- Lønnen er jo også steget voldsomt. Da jeg startede og kørte ud med en traktor og en plov, var det 10-11 kroner i timer. Olien kostede 12 ører pr. liter. I dag er timeprisen, når vi kører med en stor gyllespreder 1.700 kroner. De er også effektive, men nu er problemet bare, at markerne tit står under vand, og så kan vi ikke komme til med de store maskiner. Det kan godt være, at vi skal til at være mere flittige med at rense grøfter og åer op. Det har vi ikke gjort de sidste mange år. Tidligere havde vi en mand, der hele året rensede grøfter, men det har vi ikke længere. Det er ikke moderne, men der er da en mening med de grøfter, man lavede i sin tid. De skulle lede vandet væk, påpeger han.

Maskinstationen har gennem årene altid haft de nyeste traktorer og maskiner og det til trods for, at Kaj aldrig har interesseret sig for det tekniske.

- Det tekniske har aldrig interesseret mig og da slet ikke, da computeren kom frem. Jeg har altid ment, at hvis man vil drive virksomhed, skal man finde sine egne begrænsninger. Jeg synes selv, at jeg altid har haft godt styr på økonomien, og det er særdeles vigtigt. Man skal ikke have en traktor mere, end man har brug for, siger han.

Det startede med en enkelt traktor uden førerhus. I dag råder firmaet over en hel park af traktorer og maskiner. Foto: Jørgen Ingvardsen

Fremtiden

- Det er gået så stærkt inden for landbruget, og jeg kan ikke forestille mig, at det vil fortsætte i det tempo, siger han vel vidende, at den førerløse traktor er på vej, ligesom der sker mange forandringer på grund af klima, bæredygtighed m.m.

- Man skal være forsigtig med at spå, for jeg havde jo heller ikke som barn fantasi til at forestille mig det, der er sket i min tid. Jeg begyndte, da jeg var 18 år, og kan godt mærke nu, at tiden er ved at løbe ud. Jeg kan ikke holde til at lave noget længere. Nu er det min søn Mogens, der har overtaget det hele, og det gør han godt, slutter 90-årige Kaj E. Sørensen.