Billede beskrivelse

Demokratiet rykker ind på Dronninglund Skole

10. januar 2026 kl. 06.04

DRONNINGLUND: Udskolingseleverne på Dronninglund Skole får i januar mulighed for at prøve kræfter med demokratiet i praksis, når de deltager i Skolevalg 2026 – et landsdækkende undervisningsforløb, der starter med valgudskrivelse den 11. januar.

Som en del af forløbet lægger unge kandidater fra forskellige ungdomspartier vejen forbi skolen tirsdag den 27. januar, hvor de deltager i en livlig valgdebat fra kl. 12.30 til 14.00. 

Her får eleverne mulighed for at stille spørgsmål, debattere mærkesager og møde politiske holdninger på tæt hold.

Forløbet kulminerer med en valghandling torsdag den 29. januar mellem kl. 9.45 og 12.15. 

Her afgiver eleverne deres stemme i en autentisk valgsituation, og stemmerne tælles efterfølgende op og indgår i det samlede landsresultat, der offentliggøres torsdag aften.

I løbet af perioden arbejder eleverne med demokratiske processer og partipolitiske mærkesager. Det bliver spændende at se, om de unges stemmer afspejler de voksnes holdninger ved det kommende folketingsvalg.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste