Skift område
Spil
Lyd
Kalenderen
Tilmeld nyhedsbrev
Tip os
E-avis
Kontakt
De gik, løb og sled et helt døgn for at samle penge til kampen mod kræft
- Sæt pris på livet og lev det. Sådan lød budskabet fra Michael Nehls, da han åbnede årets Stafet For Livet i Dronninglund. Han bar den karakteristiske gule t-shirt, der signalerer, at han er en Fighter, altså en person, der har eller har haft kræft. Han fik lymfekræft i 2011.
Arrangementet, der varede 24 timer, gik i al sin enkelthed ud på at samle så mange penge som muligt til krampen mod kræft.
455 fordelt på 15 hold havde på forhånd tilmeldt sig, og da man også kunne tilmelde sig under arrangementet, var man fra arrangørens side, Kræftens Bekæmpelse, sikker på at nå op på 500. Det er lidt færre end før coronaen, hvor man nemt kunne samle 800.
- Det er dejligt, at så mange bakker op om arrangementet, fortsatte Michael Nehls sin tale.
- Det kan godt være, kræften forsvinder, men problemerne forsvinder ikke. Mange får senfølger, og det har jeg også som følge af mange kemokure. Den mest generende bivirkning for mig er, at jeg har kronisk diarre. Det er meget generende, sagde han og fortalte meget dramatisk om en tur til Tenerife sidste år, hvor han skulle på toilet, men ikke kunne finde et.
- Det er bare et eksempel, men Fighterne kan fortælle meget mere om de problemer, der opstår efter en kræftbehandling. Når I møder en fighter hos købmanden eller et andet sted og møder en, som I måske har hørt, har fået et tilbagefald, så i stedet for bare at snakke så spørg personen om, hvordan det går. Vi er ikke bange for at blive spurgt. Faktisk tværtimod. Hvis det ikke bliver nævnt, kan vi nemt stå tilbage med den følelse, at vedkommende ikke er interesseret i at snakke med mig og høre, hvordan det går, sagde han.
Efter talen blev stafetten skudt igang og i den første omgang, var det kun de 42 fightere, der gik med, mens alle de øvrige deltagere stod langs og klappede.
Flere af holdene havde lavet en bod, hvorfra de solgte forskellige ting. En bod hed Isabella, og her var der masser af fristende lykkeposer, som familie venner og bekendte havde doneret. Hele overskuddet gik som i de øvrige boder til Stafet For Livet.
Isabella fik kræft som 4-årig, og nu, hvor hun er 14, er hun en helt normal pige.
- Hun har haft nogle småting, men stort set er hun en helt almindelig glad pige, sagde faderen, Martin Pedersen, der sammen med sin familie bor i Dronninglund.
- Da det stod på, var det en hård omgang. Næsten tre års behandling, hvor vi stort set boede på hospitalet. Det var hårdt for hele familien, der også på det tidspunkt havde en næsten nyfødt søn, som jo også skulle have en hverdag.
-Isabella var heldigvis ikke så bange. Hun var tryg ved os, lægerne og sygeplejerskerne, så hun havde det egentlig udmærket. Hospitalsklovnene var en enorm hjælp. Hun elskede dem. Det var da svært, men vi har en meget tæt familie, der bare stod sammen og stillede op og gjorde det, de kunne, sagde Martin Pedersen, inden han skulle i gang med stafetten sammen med de mange andre. Det gjaldt om at gå så mange omgange på en rundstrækning som muligt. Jo, flere kilometer, man tilbagelagde, jo flere penge var der til kampen mod den forfærdelige sygdom.
