Café Kox fejrede fødselsdag
For otte år siden blev døren til Cafe Kox slået op for første gang, og det blev onsdag fejret med maner.
Det oplyser caféen, der skriver:
- Brønderslevs hyggelige socialøkonomiske cafe er ejet af AOF Center Vendsyssel og er et sted, hvor det at være en del af en arbejdsplads giver mening. Cafe Kox tilbyder forløb til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Et socialt fællesskab styrker de fleste og med et forløb på Cafe Kox, hjælper vi vores medarbejdere med at afklare sig i forhold til fremtiden. Vores holdning er: Alle kan noget og sammen kan vi rigtig meget, skriver Joan Hvirring Jensen fra AOF Center Vendsyssel.
- Vi har som alle andre, mærket coronaens udfordringer, men takket være alle vores kunder, er vi nu tilbage for fuld skrue.