Mennesker

Brønderslev-drenge blev landsmestre

Hot Shots-spillere strøg til tops ved landsstævne

09. maj 2022 kl. 13:43

BRØNDERSLEV: i weekenden var floorballspillere fra Brønderslev Hot Shots til landsstævne i Herning. Brønderslev-klubben deltog i tre forskellige rækker - U9 på minibane, U11 på mellem bane og U15 på stor bane.

Der var stor tilslutning til landsstævnet, og derfor var det betragtelig flok af trænere, ledere og forældre, der ledsagede de 50 spillere, der var af sted.

U9-holdet hentede to sejre i deres indledende pulje om lørdagen, hvor drengene fik scoret en del flotte mål. Derfor gik de videre til B-slutspillet, hvor også kvartfinalen blev vundet ganske sikkert. Men desværre blev holdet slået i semifinalen, og dermed kunne U9-drengene, tage en flot bronzemedalje med hjem efter årets landsstævne.

U11-holdet tabte en utroligt spændende og tæt spillet første kamp 1-0. Men herefter så man sig ikke tilbage, og der blev hentet to sejre, således man kunne gå videre til B-slutspillet. Her blev både kvart- og semifinalen vundet sikkert - uden at lukke mål ind. Og da det samme skete i finalen, så blev U11-holdet vindere af B-slutspillet.

U15-spillerne startede ligeledes ud med en tæt spillet kamp. Den blev vundet 2-1. Herefter fulgte en række sikre sejre og på trods af et nederlag i lørdagens sidste kamp, vandt U15 sin pulje og var klar til A-slutspillet. Her spillede man en række meget tætte kampe og nåede faktisk frem til finalen, hvor man skulle møde Frederikshavn Blackhawks. Finalen blev ligeledes en tæt og spændende affære, og efter to perioder og fem minutters "golden goal" stod der 3 - 3 på måltavlen - og dermed skulle kampen skulle afgøres på straffeslag. Filip Klon og Oliver Bager scoret begge sikre mål, hvorefter William Aabel i Hot Shots-målet blev den store helt med to flotte redninger. Dermed kunne en flok glade spillere løfte pokalen for A-gruppen som vindere af Landsmesterskabet i U15

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu