Britt Nørbak er journalist, redaktør og forfatter. Siden 1997 har hun arbejdet som freelancejournalist, og fra 2012-18 var hun chefredaktør hos Dansk Brystkræft Organisation. Hun debuterede som orfatter i 2011.INSTINKT er hendes første roman. PR-foto
Mennesker

Britt fra Hjallerup gik i fængsel for at få materiale til en ny bog

BOGNYT: Ny spændingsroman, der udkommer i april, følger en røveridømt kvinde, der afsoner i et lukket fængsel

23. april 2021 kl. 06:00
Britt Nørbak er journalist, redaktør og forfatter. Siden 1997 har hun arbejdet som freelancejournalist, og fra 2012-18 var hun chefredaktør hos Dansk Brystkræft Organisation. Hun debuterede som orfatter i 2011. INSTINKT er hendes første roman. PR-foto
Britt Nørbak lavede omfattende research, bl.a. i et fængsel, for at kunne skrive romanen Instinkt. PR-foto

Journalist og forfatter Britt Nørbak, der er opvokset i Hjallerup og i dag bor i Aalborg, udgiver om kort tid sin første spændingsroman.

Romanen hedder ”Instinkt” og handler om Julie, som bliver dømt for Danmarks største smykkerøveri og skal afsone i et lukket kvindefængsel. Fængslet lider af overbelægning og underbemanding, og samtidig skal Julie kæmpe for en plads i hierarkiet mod den regerende ”dronning” på afdelingen.

Uden for murene har en kriminalreporter bidt sig fast i sagen og besværliggør Julies ønske om at afsone under radaren. Julie gemmer nemlig på noget, hun ikke vil have frem.

- Inden min skrivefase interviewede jeg en kvindelig indsat og fulgte en kvindelig fængselsbetjent på jobbet. Her kunne jeg se, at min romanidé var realistisk med beskrivelsen af et hierarki blandt de indsatte, en selvbestaltet ”dronning” på afdelingen og indsmugling af stoffer. Min research gav inspiration til meget af handlingen, siger Britt Nørbak.

Ifølge forfatteren, der gennem en årrække var chefredaktør hos Dansk Brystkræft Organisation, er de farlige og kriminelle kvinder sjældne syn i fiktionen.

- Film, bøger og tv-programmer om emnet er primært med mandlige indsatte, men mit fokus ligger på kvindeafdelingen og den nedprioriterede Kriminalforsorg, siger Britt Nørbak.

Romanen ”Instinkt” udgives på Byens Forlag, som i en pressemeddelelse oplyser, at bogen kan købes fra 16. april. Den er første bind i en serie, der foregår i et lukket dansk kvindefængsel.

Britt Nørbak debuterede som forfatter i 2011 som ghostwriter på bogen ”Straffet – fra forelsket til dømt”. Derefter fulgte bøgerne ”Tabuknuseren – to søstres fortælling om brystkræft” i 2011 og ”Senfølger efter kræft – sådan kommer du videre” i 2014.

I 2016 og 2017 stod hun bag de tre guidebøger ‘”Rundt i Aalborg”, ”På toppen i Skagen” og ”111 steder på den jyske vestkyst du skal se”.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu