Biblioteket i Hjallerup inviterede børn og forældre til teaterforestillingen 'Hvem har stjålet nissekraften?' Foto: Jørgen Ingvardsen
Børneteater om jul, venskab og kærlighed
På biblioteket i Hjallerup havde man inviteret til teater for børn i alderen 3-10 år og deres forældre. Det tilbud var der mange, der tog imod.
Faktisk kom der så mange, at det var nødvendigt at finde flere stole frem og det til trods for, at de små børn blev placeret på gulvet forrest i lokalet.
Børnene blev placeret på gulvet. Her er det lige før forestillingen skal begynde. Foto: Jørgen Ingvardsen
De fremmødte fik en hyggelig formiddag med forestillingen ’Hvem har stjålet nissekraften’, der handler om nissen med det mærkelige navn, som de andre nisser griner af.
Han mister det allervigtigste, så julens trylleri pludselig er borte. Hvem er tyven og hvorfor? Svarene på de spørgsmål fik man i forestillingen i en hyggelig fortælling om jul, venskab og kærlighed med en lille smule uhygge i børnehøjde.