Årets student

30. juni 2018 kl. 08.02

Bjørn Saxo Mosen Poulsen blev kåret som Årets Student på Brønderslev Gymnasium og Hf-kursus.

Det var præsident i Brønderslev Rotary Klub, Jesper Dahl Jeppesen, der overrakte prisen, der følges af en kontant gave på 2500 kr.

Jesper Dahl Jeppesen konstaterede, at Bjørn Saxo Mosen har skabt et godt, samlende miljø.

- Han interesserer sig for andre mennesker. Han er det man kalder holdspiller på højt niveau, som andre gerne vil arbejde sammen med. Kort sagt er han en rigtig guttermand og en god rollemodel for gymnasiet.

Årets Kammerat er Emilie Vestergaard Willadsen, der fik prisen overrakt af advokat Mads Kringelbach fra LandboNord.

- Emilie Vestergaard Willadsen er gået foran og har skabt et godt klassemiljø. Hun træder undertiden til som mægler ved uvenskab, og får i det hele taget ting til at ske.

Årets Ambassadør er Johanne Macdonald Larsen. Hun fik prisen overrakt af direktør Ken Poulsen fra Sparekassen Vendsyssel.

Ken Poulsen oplyste, at Johanne Macdonald Larsen benytter enhver lejlighed til at være gymnasiets ambassadør.

- Hun viser folkeskoleelever rundt på gymnasiet, og når der er brobygning, er det hende, der træder til for at fortælle vordende gymnasieelever om gymnasiet.

Priserne fra Gerd og Thomas P. Hejles Fond gik til Martin Andersen og Jeppe Dalsgaard.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste