142 børn spillede bordhockey
Søndergades Skole holdt skolemesterskab i bordhockey
BRØNDERSLEV: 142 spillere fra 4. til 6. klasse deltog i Skolemesterskabet 2020 i bordhockey på Søndergades Skole.
Det oplyser Bjarne Axelsen fra Team Axelsen Bordhockey Koncept.
- Szymon Witulski fra 6. klasse besejrede i finalen Mikkel Skoust Bach Larsen fra 5. klasse. Vinderen vandt en pokal skænket af det lokale hold Team Axelsen Bordhockey Koncept, som arrangerede turneringen, mens nummer to fik et splinternyt bordhockeyspil.
Det var fjerde gang, der blev arrangeret Skolemesterskab på Søndergades Skole.