Købmand Kenneth Jensen fra Rema 1000 på Markedsvej i Brønderslev har travlt med at udskifte prisskilte i øjeblikket. Og så sælger han flere grøntsager og mindre kød på grund af prisstigningerne. Foto: Bente Poder
Mad og drikke

- Vi sælger mindre kød på grund af de stigende priser

Der bliver snakket priser og handlet tilbud, når kunderne i Brønderslev shopper i Føtex og Rema 1000. Og der sælges flere grøntsager og mindre kød.

08. maj 2022 kl. 06:00

At det er blevet dyrere at være dansker er nok gået op for de fleste. Mange kører langsommere på motorvejene for at spare benzin, der skrues ned for varmen og køleskabets indhold er blevet anderledes.

Det sidste er noget, man kan mærke i Føtex og Rema 1000 i Brønderslev, hvor henholdsvis Søren Flodgaard og Kenneth Jensen sidder i chefstolen.

- De stigende priser er fast samtaleemne blandt kunderne - og noget vi snakker med dem om. Alt stiger lidt hele tiden, og vi er hele tiden i gang med at udskifte prisskiltene på vores hylder, siger Kenneth Jensen fra Rema 1000.

Omsætningen har ikke ændret sig, hvilket de stigende priser har gjort sit til. Men der er sket en ændring i de varetyper, der kommer i indkøbskurvene.

- Vi oplever god vækst i salget af grøntsager, mens vi sælger mindre kød. Og kunderne går i langt højere grad end tidligere efter tilbuddene, siger han.

I Føtex oplever Søren Flodgaard også, at kunderne i langt højere grad end tidligere går efter de gode tilbud og efter supermarkedets egne mærker, som typisk er billigere end mange mærkevarer.

- Vores kunder har altid været prisbevidste, men er det i endnu højere grad end tidligere, siger han.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu