Brønderslev-virksomheden Intech bliver til QUPAC - som årligt håndterer over 10 millarder bakker til pakning af fødevarer på mere end 50 markeder. Foto: QUPAC
Mad og drikke

Stor Brønderslev-virksomhed får nyt navn - og bliver verdens førende

21. april 2022 kl. 10:19

Brønderslev-virksomheden Intech skifter navn til QUPAQ. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Tilbage i oktober indgik Intech en aftale med seafood-virksomheden Carsoe, som overtog samtlige aktier i Intech, og samtidig blev de to virksomheder enige om at konsolidere de samlede seafood-aktiviteter i Carsoe, mens man samlede den del af virksomheden, der handler om bakkedispenseringsudstyr til fødevarer, i Intech.

I det nye QUPAC samler man produktlinjer fra Intech og Carsoe.

- QUPAQ bliver verdens førende leverandør af løsninger inden for bakkedispensering og end-of-line udstyr til fødevareproducenter. QUPAQ dispenserer og håndterer årligt over 10

milliarder bakker til pakning af fødevarer på mere end 50 markeder. Virksomheden sælger sine automationsløsninger til fødevareproducenter, integratorer af pakkelinjer samt forhandlere over

hele verden, oplyser virksomheden i pressemeddelelsen.

En-of-line udstyr er robotter, der står for enden af en pakkelinje,

Ifølge Kim Weidemann, tidligere adm. direktør for Intech og nu adm. direktør for QUPAQ, vil virksomheden blive en betydelig spiller på verdensplan inden for bakkedispensering og

håndteringsløsninger.

- Efter at have konsolideret de kombinerede styrker fra Intech og Carsoes food-afdelinger havde vi behov for et nyt navn, der passer bedre til vores produktportefølje og internationale ambitioner.

QUPAQ tilbyder håndgribelige fordele til vores mange kunder inden for fødevareproduktion, oplyser han.

Kim Weidemann forventer, at QUPAQ vil spille en positiv rolle i branchen og har ambitiøse mål for den nye virksomhed.

- Som en betydelig spiller inden for vores niche er det vigtigt, at vi fortsætter samarbejdet med vores kunder, leverandører og andre interessenter for at finde nye løsninger til eksisterende og kommende udfordringer. Det er klart, at det er en central strategisk prioritet at levere smartere automatisering til bedre produktionseffektivitet til vores kunder. Samtidig er vi også meget interesserede i optimering af hygiejniske, sikre og ergonomiske produktionsmiljøer og derigennem også bidrage til at reducere madspild og energiforbrug.

QUPAQ har to messer i Tyskland i sigte i nær fremtid.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu