Billede beskrivelse

Stemning, sauerkraut og skål på Nummer 21

27. oktober 2025 kl. 11.00

BRØNDERSLEV: Hvis man lørdag aften lagde vejen forbi Nummer 21 i Brønderslev og ikke vidste bedre, ville man tro, at en tyroler med hjemve havde overtaget stedet.

Caféen var indsvøbt i sydtysk atmosfære med folk i enten lederhosen eller dirndl. Ølkrusene klirrede, og duften af solid kost fyldte lokalerne.

Men den var god nok. Carina og Anders Dall stod stadig bag disken, og anledningen var såmænd bare den første udgave af oktoberfest på Nummer 21.

Billede beskrivelse

Omkring 60 gæster deltog i den festlige premiere, hvor solid “sydtysk” mad med sauerkraut som hovedingrediens lagde fundamentet for en forrygende aften.

Arrangementet skal efter planen gøres til en årlig tradition på caféen, hvor Carina og Anders snart kan fejre ét års jubilæum. 

De to glæder sig i øvrigt over en forrygende første tid på det nye samlingssted i byen.

- Vi har haft en fantastisk start med en levende atmosfære – både foran og bag disken, fortæller parret.

Billede beskrivelse

Aftenens gæster tog godt imod det nye initiativ. 

De fleste havde taget imod opfordringen til at møde op i klassisk tyroler-outfit, der tilsat slagermusik fra jukeboksen skabte den helt rette atmosfære.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste