Så ruller EM hos Li Bo
BRØNDERSLEV: EM-slutrunden er skudt i gang. Masser af danskere ser frem til en måned foran skærmen.
Mange supplerer selvsagt med øl og grillpølser, men Restaurant Asia i Brønderslev frister også med en klassisk lækkerbisken.
Således kan man lige nu bestille ekstra store forårsruller, der med restaurantens egne ord står godt til EM i fodbold.
Kokken Li Bo slår da også fast, at der er kræset særligt om de lækre ruller, der naturligvis er fyldt med de bedste råvarer. Den præcise opskrift afslører han dog ikke, men avisens udsendte kan klart anbefale de store ruller.
- Vi synes der er god grund til at gøre lidt ekstra ud af fodbold-sommeren. Og der er solid efterspørgsel på de store ruller, lyder det fra restauranten, der i øvrigt også slår et slag for de nye studenter.
Når huen er sikret, kan man således spise på Restaurant Asia for 1 kr. i et selskab på min 5 personer.
Tilbuddet gælder i hele juni måned.