Mad & Drikke

Knap 1000 gæstede Gladgris

29. august 2022 kl. 10:08

Gladgris i Brønderslev har haft åbent hus, og de melder om knap 1000 besøgende.

Ejer Laust Lyngø var overvældet over interessen og over at folk ville bruge en dag i det fri, og han peger på, at der var tørvejr, hvilket også kan have spillet ind på det fine besøgstal.

- Der var en rigtig hyggelig stemning, fra de første biler rullede ind kl. 10.00 og til kl. 14.00, hvor der igen var stilhed ved grisefolden. Gladgris havde lavet forskellige aktiviteter som at grave guld i en kornvogn, se kalve og grise og lave snobrød, oplyser han.

Der var også mulighed for at køre tur i hestevogn, og børnene kunne få en trækketur på en pony.

Annonceret indhold

Nyeste