Lystfiskere har halet snøren ind - nu handler det mest om hygge

BRØNDERSLEV: Det er tirsdag formiddag. Jeg træder ind i lystfiskeriforeningens lokaler på Spejlborgvej. Omkring et stort bord sidder en lille halv snes mænd. De kigger alle sammen på mig, da jeg træder ind af døren.
"Jeg skriver lidt for LigeHer.nu, og jeg er kommet fordi jeg måske vil at skrive en historie om jer", siger jeg indledningsvist.

- Ja, vi er blevet advaret, bliver der svaret tilbage.

Så er isen brudt. Skriverkarlen skal tydeligvis have lidt røg, så vi kan grine lidt sammen.

Jeg forklarer, at det er klubbens formand, Steen Rubæk, der har opfordret mig til at stikke hovedet ind hos lystfiskeriforeningens pensionistklub, som mødes hver tirsdag til hygge i klubhuset.

- De kan fortælle nogle gode historier, lovede Steen Rubæk.

Så vi kan jo lige så godt tage fat på det:" I lystfiskere har vel alle fanget fisk på denne størrelse", siger jeg, og
spreder armene ud, så der er godt en meter mellem håndfladerne.

- Den afstand der - det var da mellem øjnene, bliver der returneret.

Vi griner alle, og nu ved jeg, at det her skal nok blive en hyggelig formiddag.

Jeg spørger lidt ind til, hvad det er for en forsamling, der sidder omkring bordet.

De fortæller, at de er 11 faste medlemmer af pensionistklubben, der mødes fast hver tirsdag formiddag.

- Vi har ikke længere helbred til at gå på de stejle skrænter ved Ryå for at fiske. Så mødes vi stedet for her, hvor det handler om at hygge sig sammen, fortæller forsamlingen.

Det sker over en kop kaffe, og på denne tirsdag er der også kommet en flaske af "livets vand" på bordet, for en af de gamle gutter har fødselsdag, og derfor er der flag og en flaske rød taffel akvavit på bordet. Uden at der på mindste måde går druk i den.

Vi falder i snak. Om miljøpolitik, biologiske diversitet og andre lidt tunge emner, der typisk kan bringe stærke følelser i spil. Men disse lystfiskere taler meget nedtonet om miljøproblemerne. De er ikke med på, at det er landbrugets skyld alene, at vandmiljøet mange steder gisper efter vejret. Det handler lige så meget om storbyernes udledning af urent vand, mener de.

Så det der med at lystfiskere hader landmænd, det er en fordom som ikke kan bekræftes i klublokalerne på Spejlborgvej.

- Vi oplever en stor velvilje hos lodsejere omkring de åer, som lystfiskeriforeningen har aftaler med, siger Jørgen Jakobsen, der er en mand med meget på hjerte. Men hele tiden med nuancerede holdninger.

Mens vi snakker, er der nogle af fiskepensionisterne, der bryder op. Vi afbryder samtalen, for jeg må skynde mig at få fumlet mit kamera frem og få taget lidt billeder, inden forsamlingen går helt i opløsning.

Da jeg har fået taget et par billeder, sætter jeg mig ned, og kaster snøren ud på ny: "I må vel have et par gode lystfiskerhistorier?"

En af lystfiskerpensionisterne kigger på mig. Og fortæller så om en lystfisker, han kendte, der altid fiskede med to stænger. Den ene stang fiskede han normalt med. På den anden stang lod han linen synke til bunds.

Når han så var færdig med det almindelige lystfiskeri, og kunne han pakke sammen, så trak han linen ind på den anden stang. Og der var altid sikker gevinst. For i enden af linen på den anden stang, havde han bundet en Tuborg-øl, som han nu trække i land. Dejlig kølig efter at have ligget i det kolde vand nær bunden.

Se, det var jo en rigtig lystfiskerhistorie, som vi sammen kunne kluk-le lidt af. En god afslutning på mit lille besøg i lystfiskeriforeningens pensionistklub. Jeg pakker sammen og styrer hjemefter for at skrive denne historie.

Lystfiskeriforeningens pensionister møde så igen på tirsdag. Til social sammenkomst og hygge. Og mon ikke der bliver vendt et par gode historier. Måske om fisk på størrelse med Midgårdsormen, som desværre sprang af lige før den skulle landes. For de er jo lystfiskere. Og en god historie skal jo ikke ødelægges af faktuel virkelighed...

De gamle drenge i klublokalet på Spejlborgvej har for længst fundet ud af, hvad der virkelig betyder noget: Venskaber, socialt samvær og hygge. Så de vil mødes i klublokalerne på utallige tirsdage langt ud i fremtiden.