Billede beskrivelse

Yoga på havnen

27. juli 2018 kl. 10.00

Afstresning i både fysisk og mental forstand er det altoverskyggende tema, når eventbureauet 360 Grader Adventure og Hals Turistforening sammen arrangerer yoga på Hals Havn. Det sker hver tirsdag formiddag i sommerperioden, og foreløbig har tilstrømningen været stor.

En af Danmarks bedste yogainstruktører, Winther McDonald står i spidsen for tiltaget, der henvender sig til folk af begge køn og på alle niveauer.

- Vi er rigtig glade for den store interesse. Det er ikke kun lokale, der drager nytte af tilbuddet. Vi har også haft turister og gæster fra eksempelvis Aalborg. Så det er en succes på alle planer, siger formanden for Hals Turistforening, Ulla Manstrup.

Yoga på havnen fortsætter til og med uge 31. Lektionerne begynder kl. 10.30 og prisen er 50 kr. per gang.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste