Voxpop: Feriepenge og skattefri tusindlap får ben at gå på
Har du fået feriepengene udbetalt? Og hvad skal de bruges på? Vi spurgte forleden nogle borgere.
Elimar Østergaard
- Jeg har været pensionist i mange år, så jeg har ikke fået feriepenge. Til gengæld har jeg fået 1.000 kr. fra staten, som allerede er brugt på en ny jakke.
Kurt Vinter
- Jeg har fået de 1.000 kr. som alle pensionister får. De bruges på lidt god mad og et par gode flasker rødvin.
Jens Axelsen
- Ja, men de går bare ind i det daglige budget. Der er nok at bruge penge på i en børnefamilie. Men pengene forsøder da tilværelsen lidt.