Vordende studenter i for- rygende galla
Syv klasser, 200 elever, 100 par og 25 kvadriller. Gallafester fås ikke meget større end den der forleden løb af stablen på Dronninglund Gymnasium. For at få plads til de mange elever og deres pårørende måtte den traditionsrige lancier danses over to omgange. Gallafesten er blevet et ritual for de vordende studenter. I det stiveste puds ankom mange af dem i smukke biler af både nyere og ældre herkomst. Og med obligatorisk fotografering på den røde løber mindede seancen mest af alt om filmstjernernes ankomst til Oscar-uddelingen
Blandt talerne var en munter en af slagsen fra rektor Lars Jørgensen. I pausen mellem hovedret og dessert causerede lektor Ole Bjørn desuden over lidt af hvert, hvorefter Nanna Kristensen 3.h og Benjamin Nielsen 3.d så tilbage på tre snart overståede gymnasieår.