Mange havde klædt sig festligt på til volleyturneringen på Dronninglund Skole. Foto: Jørgen Ingvardsen
Volleyturnering som festlig optakt til påskeferien
Inden eleverne i 7. - 9. klasse på Dronninglund Skole gik på påskeferie, brugte de fredagen på en festlig og medrivende volleyturnering, hvor det nok gjaldt om at vinde, men hvor hyggen og det sociale spillede en central rolle. Mange af eleverne mødte således op i festlige udklædninger, hvilket var med til at skabe en helt særlig stemning. De mange kampe blev afviklet i begge haller, og det hele foregik i et kvikt tempo, så der hele tiden var aktivitet i begge haller.
Også spillerne havde taget alternativ og fantasifuld påklædning på. Foto: Jørgen Ingvardsen Jørgen Ingvardsen
Turneringen er efterhånden blevet en fast tradition på skolen, men plejer altid at blive afviklet lige inden jul. Det var på grund af corona ikke muligt. I stedet kunne man så afvikle den som optakt til påsken, og julen varer jo som bekendt lige til påske.