Volley for familier

SPORT: VK Vendsyssel sætter nyt initiativ i søen - Ramasjang Familievolley

28. september 2020 kl. 08.12

Volleyballklubben VK Vendsyssel i Brønderslev inviterer til Ramasjang Familievolley, som er et nyt initiativ i klubben,

Det oplyser Kristian Winther Møgelmose fra klubben.

- Ramasjang Familievolley er et nyt tilbud for børn og forældre, som har lyst til at bevæge sig sammen. Ramasjang Familievolley er med til at skabe nogle sjove oplevelser og øjeblikke i familien, samtidig med at man får sved på panden, skriver han.

Han peger på, at det efter lange dage på job, i børnehave og skole er rart endelig at kunne lave noget sammen - hele familien.

- Derfor er Ramasjang Familievolley et populært tilbud i flere af landets volleyballklubber, og nu sætter VK Vendsyssel også aktiviteten på programmet. Til Ramasjang Familievolley får både børn og forældre til at bevæge sig. Ramasjang Familievolley indeholder lege og øvelser, som har en direkte eller indirekte forbindelse til volleyball. Det vigtige ved Ramasjang Familievolley er, at både forældre og børn er aktive sammen, og får nogle sjove oplevelser sammen, skriver han.

Målgruppen er børn i alderen fra tre til seks år samt deres forældre.

- Kom forbi multihallen på Skolegades Skole, hvor der er garanti for store smil, fed stemning og sved på panden. Første tre træninger er gratis, så man skal bare møde op og være klar til en sjov træningstime, lyer opfordringen.

Ramasjang Familievolley er for alle

- Ramasjang Familievolley er for alle familier med børn i alderen 3 -6 år, oplyser klubbens formand Nicklas Thomsen.

- Vores dygtige trænere står klar med åbne arme, og træningen er selvfølgelig indrettet, så også de yngste får en god oplevelse med hjem, understreger han.

Første træningsdag er onsdag 7. oktober fra kl. 16.30 til 17.15.

Bag Ramasjang Familievolley står VK Vendsyssel i tæt samarbejde med Volleyball Danmark, der har fået støtte fra Nordea-fonden.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste