Billede beskrivelse

Vis din vinbillet og kom gratis med tog og bus

Den tredje udgave af Nordjysk Vinfestival finder sted 8. og 9. juni i Brønderslev

29. maj 2018 kl. 14.34

Der er mulighed for at smage mere end 300 forskellige vine fra hele verden - og sågar Brønderslev, når der for tredje gang afvikles Nordjysk Vinfestival i Brønderslev 8. og 9. juni. Om fredagen er der åben fra 16 til 20 og om lørdagen fra klokken 11-15.

I alt 30 udstillere står klar med smagsprøver på vinruten i Brønderslevs midtby. Ideen til en nordjysk vindfestival fik Føtex’ varehuschef Søren Flodgaard og sammen med Brønderslev Handel blev ideen til virkelig for første gang i 2016.

I dag sidder der seks personer i udvalget for vinfestivalen, som der står for den grundlæggende planlægning og kontakt til udstillere osv.

Bland andet er der stor hjælp fra den lokale Håndboldklub, Brønderslev Idrætsforening, der hjælper med alt det praktiske omkring opstilling, nedtagning og afvikling.

Billetter kan købes i forsalg online med rabat frem til 3. juni. Der kan også købes billetter til normal indgangspris hos Blach&Co, Vinspecialisten og Føtex helt frem til åbningen.

Man skal huske at gemme sin billet, for den gælder samtidig som bus- og togbillet hos NT. Dette gælder dog ikke transport med DSB.

Vinruten starter tæt på både bus- og togstation.-cb

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste