Vilde biler på Industrivej
Racerkøreren Mikkel O. Pedersen forbi med sin lynhutige Super Cup-racer
VESTER HASSING: Biler for millioner gjorde torsdag deres indtog på Industrivej i Vester Hassing. Her stod virksomheden Rare Wine Invest bag et kundearrangement i selskab med blandt andre Porsche Center Aarhus. Sidstnævnte var repræsenteret med såvel nye som klassiske eksemplarer fra den tyske bilproducent.
Ligeledes kom racerkøreren Mikkel O. Pedersen forbi med sin lynhutige Super Cup-racer. Det gav anledning til vilde ture på Industrivej, der i dagens anledning var afspærret i begge ender. Således kunne Rare Wines kunder og forretningsforbindelser teste accelerationen som passagerer i en lynhurtig superbil med en rigtig racerkører bag rattet.
Arrangementet bød endvidere på gastronomisk forkælelse for de fremmødte.