Vester Hassing-drenge kom til kort

Håndboldhold kunne ikke vinde - modstanderne var for stærke

02. marts 2020 kl. 13.14

VESTER HASSING: Håndbold-drengene i U15a-rækken fra Vester Hassing GF har fortsat kun en enkelt sejr i bagagen efter søndagens hjemmekamp mod topholdet fra Aabybro HK. Her blev det til et klart nederlag på 9-16 i en dyst, hvor værterne havde det svært fra første færd.

De velspillende gæster satte en tyk streg under deres status som rækkens dukse med hurtigt angrebsspil og masser af flotte åbninger. Hjemmeholdet bed dog godt fra sig og fik trods nederlaget leveret periodevis fine takter i forsvaret. VHG-drengene spiller 15. marts ude mod bundholdet fra Visse IF.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste