Vendsyssels historie til salg for 22. gang
Overskuddet fra salget af bogen ”Barn af Vendsyssel” går som altid til humanitært arbejde
VENDSYSSEL: Så er den 22. udgave af ”Barn af Vendsyssel” på trapperne. 29. oktober udkommer bogen, der vanen tro udgives af landsdelens Lions-klubber. Der er 18 skribenter i den kommende udgave, og de bidrager som vanligt med en bred vifte af historier om livet både i og udenfor Vendsyssel. Tidsmæssigt indledes nogle af beretningerne i 30’erne og under besættelsen, men hovedparten af skribenterne er født efter krigen og bidrager med beskrivelser fra 1950’erne og frem.
Igen byder ”Barn af Vendsyssel” på adskillige udviklingshistorier, herunder eksempelvis om landbrugets udvikling i efterkrigstiden og senere om den teknologiske og digitale revolution. Verdenspolitikken og eksempelvis den kolde krigs afslutning har også sat sig spor blandt nogle af skribenterne. Og så berettes om hverdagslivet, som det er blevet levet i de forgangne årtier, gennem små eftertænksomme beretninger.
Forfatterne er denne gang Birgit Hansen, borgmester i Frederikshavn, Inger Møller Nielsen, DGI Nordjylland, ambassadesekretær Ove Hansen, journalist Egon Kjøller Nielsen, skoleleder Jens Ravn, farmakolog Bodil Hauge, lærer og musiker Leif Christoffersen, vognmand Kurt Guldhammer, de tre søskende fra Lindholm Kro, Thorkild, Malte og Helle Nielsen, advokat Thorkild Høyer, postbud Leo Kristensen, konsulent Karen Marie Lillelund, konsulent Alice Thaarup, u-landsarbejder og lærer Kaj Østergård, lektor Niels Jægerum, købmand Sand Sørensen, erhvervsmand og globetrotter Henning Bitsch samt tidligere redaktør af ”Barn af Vendsyssel”, Børge Adamsen
Overskuddet fra bogsalget går ubeskåret til Lions klubbernes humanitære arbejde.