Vellykket cykelløb i Hou

18. september 2017 kl. 10.14

15 børn og voksne benyttede søndag formiddag på at trampe et solidt pengebeløb hjem til Hou Gymnastik- og Idrætsforening.

Et sponsorcykelløb bidrog til en forøgelse af kassebeholdningen på hele 31.830 kr.

Foreningen udtrykker selvsagt stor tilfredshed med resultatet, der kom i hus via deltagernes egen jagt på sponsormidler. Således havde rytterne selv fundet bidragsydere, der spyttede i kassen for hver tilbagelagt omgang. Løbet blev afviklet på en rundstrækning med start og mål ved Hou Skole.

Efter de fysiske strabadser var der inviteret til grillhygge ved klubhuset.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste