Velgørende frokostjazz
East Coast Old Stars spillede penge ind til humanitære projekter
HALS: Det lokale jazzorkester, East Coast Old Stars leverede musikken, da aulaen på Hals Skole lørdag dannede ramme om en eftermiddag i velgørenhedens tegn. Lions Club Sophie Hedvig havde således kaldt til samling til frokostjazz med såvel festlige toner som lækkerier fra Restaurant Strandvejen blandt fristelserne.
110 tilhørere var på plads til nogle hyggelige timer, hvor hele overskuddet gik til arrangørernes humanitære projekter. Sidstnævnte omfatter både lokale indsatser og større ved katastrofer rundt om i verden.