Billede beskrivelse

Vandkvalitet i Manna ligger helt i top

Tilfredshed med vand på generalforsamling i vandværk

05. april 2019 kl. 10.00

MANNA: Vandkvaliteten i Manna Vandværk er helt i top, det kunne formanden for vandværket Villy Jensen fortælle på vandværkets generalforsamling.

Vandværket har i årets løb udpumpet 51.0073 kubikmeter, hvoraf der har været et svind på tre pct., hvilket skyldes nogle utætheder. Der har været et merforbrug i forhold til det foregående år på 1170 kubikmeter, hvilket ifølge formanden sikkert skyldes den meget varme og tørre sommer.

Der er blevet afmeldt to forbrugere, og der er nu 208 forbrugere tilkoblet.

Der har i årets løb været forskellige reparationer og fornyelser, der har bl.a. været to store reparationer på hovedledningen, der er blevet udskiftet to vandure, og der er sat blå markeringspæle op ude ved stop- og skyllehaner.

Der har været holdt et møde med Thise Vandværk og Kirkebakkens Vandværk, hvor der blev drøftet muligheden for en sammenkobling, så man i tilfælde af nedbrud kan hjælpe hinanden og måske også en sammenlægning af bestyrelserne.

Bestyrelsen fortsætter uændret, idet der var genvalg til de tre bestyrelsesmedlemmer, der var på valg.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste