Billede beskrivelse

Valg til frivilligråd

26. februar 2018 kl. 08.16

Der skal vælges et nyt frivilligråd i Brønderslev Kommune. Der er valg til rådet onsdag 7. marts i Hjallerup Kulturhus.

Alle foreninger, organisationer og enkeltpersoner, der laver frivilligt socialt arbejde, indkaldes til stormøde denne aften, for at få valgt frivilligråd for de kommende fire år.

Frivilligrådet har til opgave at være bindeled og styrke dialogen mellem kommunen og det frivillige, sociale arbejde. Frivilligrådet har høringsret i forhold til bevillingerne af paragraf 18-midlerne.

Frivilligrådet består af repræsentanter for børne- og ungeområdet, fra voksenområdet, fra ældreområdet, fra patientforeningerne/handicap-området og fra flygtningeområdet.

Derudover udpeges et medlem af byrådet og en kommunal embedsmand er sekretær for rådet.

På mødet i Hjallerup vil der være indlæg af formand for frivilligrådet, Knud Jørgensen og et oplæg af formand for social- og sundhedsudvalget, Martin Bech (V).

Der bliver fortællinger fra udvalgte sociale indsatser, nemlig "cykling uden alder", forening for psykisk sårbare samt KOL-koret.

Frivilligkonsulent Louise Krogsgaard vil orientere om den ny frivilligindsats på børne-området.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste