Vagtcentral markeret
Samarbejde mellem aktører på beredskabsområdet blev skudt i gang
Det første spadestik til Danmarks første fælles vagtcentral blev tirsdag markeret foran bygningen på Hjulmagervej i Aalborg. Og fordi vagtcentralen skal flytte ind i en allerede eksisterende bygning, var det et alternativt spadestik i form af et tæppe, der blev revet af og afslørede det skilt, der blandt andet viser tegningerne til den nye vagtcentral.
Bygningen bliver i løbet af sommeren renoveret, så den fra 1. september er klar til at huse Nordjyllands Beredskab, vagtcentralen for hjemmesygeplejen i Aalborg Kommune, Falcks brandvagtcentral og Region Nordjyllands AMK-vagtcentral, der styrer ambulancekørsel.
Repræsentanter fra de forskellige enheder holdt tale, og regionsrådsformand Ulla Astman sagde blandt andet om projektet, at det var "udtryk for nordjysk snusfornuft". Også borgmester Thomas Kastrup-Larsen talte til de fremmødte, og
- Det betyder, at borgerne får en mere effektiv vagtcentral med en bedre og mere sikker service. Men det bliver også billigere at drive, så der er råd til andre ting i kommunerne og i regionen, siger Thomas Kastrup-Larsen.