- Der findes masser af fine apps, som kan hjælpe unge med at holde styr på hvad deres penge egentlig går til ... men alt for mange har ikke styr på det, siger filialdirektør i Nordea Vendsyssel, Betina Jensen.Foto: Henrik Louis
Livet her

- Unge ved alt for lidt om penge

UNDERVISNING: Alt for mange unge har svært ved at styre deres økonomi og kender ikke de mest grundlæggende begreber. Det siger Betina Jensen fra Nordea, som tilbyder folkeskolerne undervisning i hvordan man styrer sine penge

06. december 2021 kl. 06:00
- Der findes masser af fine apps, som kan hjælpe unge med at holde styr på hvad deres penge egentlig går til ... men alt for mange har ikke styr på det, siger filialdirektør i Nordea Vendsyssel, Betina Jensen.Foto: Henrik Louis Foto:Henrik Louis
Betina Jensen havde ikke svært ved at finde Nordea-medarbejdere, som havde lyst til at drage ud på folkeskolerne for at undervise skolebørn i privatøkonomi.Foto: Henrik Louis Foto:Henrik Louis
Foto:Henrik Louis
Foto:Henrik Louis

VENDSYSSEL: - Op mod halvdelen af de unge, vi har som kunder, har ikke rigtig styr på deres økonomi og forstår f.eks. ikke, hvad det egentlig er der står på en lønseddel eller ved ikke hvorfor det er en rigtig dårlig idé at tage et kviklån.

Det siger Betina Jensen, der er filialdirektør i Nordea Vendsyssel om en kendsgerning, der er baggrunden for, at Nordea nu tilbyder folkeskolerne i Hjørring, Brønderslev og Frederikshavn kommuner at få en medarbejder fra Nordea på besøg i en eller flere klasser i nogle timer.

Få styr på dine lommepenge

- Vi tilbyder undervisning i de helt grundlæggende ting som at styre sine lommepenge, at kende forskellen på gæld og opsparing og om hvorfor det f.eks. er en god idé at bruge mindre end du tjener, siger Betina Jensen.

Undervisningen, som er helt gratis for skolerne, består af øvelser, små film og helt konkrete eksempler på hvordan man kan styre sine penge. Underviserne er medarbejdere fra Nordea, som har meldt sig frivilligt til opgaven med nærkontakt med de unge.

Forældre skal tage ansvar

Betina Jensen opfordrer generelt forældre til at sørge for, at deres børn får et sundt forhold til forbrug og penge og opfordrer til, at de unge f.eks. skal betale et symbolsk beløb i husleje, når de fylder 18 og bor hjemme i forbindelse med et sabbatår og samtidig tjener penge.

- Ikke som tilskud til forældrenes økonomi, men for at de unge lærer at ting koster penge og at privatøkonomi kræver planlægning, siger Betina Jensen, som foreslår, at forældrene sparer ”huslejen” til den unge - f.eks. som tilskud når vedkommende flytter hjemmefra.

- Jeg synes det er en god idé at lade de unge have nogle faste udgifter, som de skal forholde sig til og så måske give dem lidt ekstra lommepenge. Der er læring i at skulle forholde sig til, at der kommer faste regninger, siger Betina Jensen.

Ideen med at sende Nordea-medarbejdere ud på folkeskolerne, er kun få uger gammel.

- Men de første aftaler er allerede kommet i hus i løbet af foråret 2022, siger Betina Jensen.

Folkeskolerne kan bestille en underviser i privatøkonomi på adressen: www.nordea.dk/undervisning.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu