Billede beskrivelse

Ulsted Centerråd rundede året af med julefrokost

Omkring 30 deltog i den hyggelige frokost, der også bød på fællessang

15. december 2018 kl. 08.33

ULSTED: Omkring 30 deltagere var på plads, da aktivitetscentret på Ulstedparken fredag dannede ramme om en julefrokost i regi af centerrådet. Det store julebord var dækket med alt fra sild og fiskefilet til kål, skinke og ris a la mande.

- Vi har tradition for en årlige julefrokost, konstaterer formanden for Ulsted Centerråd, Karl Aage Kristensen.

- Selv om Ulstedparken ikke længere skal fungere som ældrecenter, så er det alligevel hyggeligt at mødes i aktiviteten, hvor vi gennem året har haft mange forskellige tiltag. Og det her er en god måde at runde af på, tilføjer formanden, der fortæller, at maden var leveret af Dagli’brugsen i Hou.

Arrangementet var endvidere omfattet af blandt andet fællessang.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste