Louise Bundgaard Andreasen med de nye kartofler, der efter kogning er på vej ud til plejehjemsbeboere. Privatfoto
Uhm - nye kartofler
Valdemarsdag blev der spredt glæde på plejecentrene i Brønderslev Kommune. Den stod nemlig på nye kartofler.
Det er en tradition, at der valdemarsdag serveres nye kartofler. De blev serveret med forloren hare, hjemmelavet agurkesalat samt skysovs. Til dessert var der hindbærsuppe.
Økonoma Louise Bundgaard Andreasen fra Nordjysk Mad A/S fortæller, at der blev indkøbt 56 kilo kartofler, der blev kogt i kæmpe-gryder.
Der er ca. 250 plejehjemsbeboere, der nyder godt af maden fra det nordjyske køkken.